Afslutning på årets hundekursus 2019
 
Se hvad formanden for hundeudvalget skriver nedenunder billederne

 

 

 

Lydighed, lydighed og atter lydighed!

 
 

 

Døøøøgti !!

 
 

 

En glad vinder

 
 
 

Hundetræning 2019

 Hundeudvalget i Vamdrup jagtforening har lige afsluttet sæsonen i hundetræning.
Vi startede sæsonen på forenings arealet i Hafdrup d. 1 april med indskrivning og holddeling. Derefter begyndte træningen, som frem til afslutningen foregik på Glasvej ,hvor hundeudvalget havde fået bedre forhold. Vi havde fået slået/knust et kæmpe areal, hvor terrænet var blevet alt for tæt. 

Det betød at vi kunne tilbyde vores kursister betydelig bedre forhold og kvaliteten på hundetræning bliver automatisk højere. Vi har kunnet mærke positive og glade kursister, man kunne kalde det en “ny start” .
Efter hver hundetræning var der videnudveksling. Det betyder at vi samles over en øl/vand eller kaffe og nogen gange var der kage , hvor der blev hygget, snakket og grint. Alt blev vendt lige fra hundetræning til bageopskrifter .

Vi holdt afslutning d. 10 juni hvor vi havde 3 dommere til at kikke vores kursister over skulderne, for at se om de havde lært noget i sæsonen .

Dommerne var:
Frank Dahl
Orla Dideriksen
Anders Hegnet

Efter vores kursister var blevet færdige med prøven, havde Viktor grillet nogle pølser som velfortjent blev indtaget på skydebanen i Hafdrup. Derefter gik vi til placeringerne.

 I begynder klassen blev følgende placeret:
1. vinder: John Crafack med Noah
2. vinder: Anders Haslev med Charlie
3. vinder: Lars Otte med Luna.


I åben klasse blev følgende placeret:

1. vinder: Jørn Vedsted med Luna
2. vinder:Ejvind Christensen med Kenso
3. vinder:Mogens Andersen med Samson.

Hundeudvalget siger tak for en hyggelig sæson og vi glæder os til næste år
Lars Lynggaard