Forside Om foreningen Udvalg Aktiviteter Årets nyheder Jagthistorier m.m. Nyjægersiden Sponsorer Links Webmaster


Medlemmernes egne jagthistorier
 
 
 
11/11 2011
"- Jamen det er en rå!"
Peter fortæller, at han så råen her for første gang for 5 år siden under bukkejagten, hvor han havde lagt an og skulle til at skyde en abnorm buk... "men så så jeg et par ører bagved, og så måtte jeg jo vente. Siden har jeg gået efter den i 5 efterårssæsoner og set den flere gange. Den har haft lam hvert år - i år havde den 2.
I år fik jeg den så endelig på et forsvarligt skudhold, og så gik det stærkt. - Om den skal hovedmonteres,- ja er du skør, mand! Det her er jo et stykke vildt man skal være heldig for bare at se en gang i sit liv."
klik på billederne og se dem i større opløsning.
 
 
11 08 2011
Jeg havde fået lov at skyde en spidsbuk -"eller hvad der nu kom for" af en ven i Sønderjylland den allersidste aften i sæsonen.
Bukken her kom for umiddelbart før lukketid...
Min ven sagde ikke en lyd i meget lang tid, da han så den, men så kom det: "Hvor ku´du"?
Jeg ser nok lidt fjollet ud, men hvem ville ikke gøre det når man lige har fået sådan en "betteski".

Peter Paust
 

14/07
Lige hjemkommet fra ferie i Irland lykkedes det mig at skyde en ikke særlig stor seksender i Vejen. Mod sædvane kom den længe før lukketid og blev ramt af et lidt skråt skud på bladet. Den løb ca 60 m og forendte.

Michael

PS: Er der da kun mig og Johannes der har skudt bukke i år?
 
 
 
21,05,2011 Hej Michael.

Så lykkedes det Bukken kom forbi
lidt før kl 6 og faldt på stedet for en lidt høj bladkugle.
Det var den første jeg fik i min  ny etablerede skov.

Venlig hilsen Johannes Schultz.
 

Hej Michael,så startede bukkejagten igen,

jeg så den nu ikke den første morgen, men under en stor pilebusk
lå dette dådyrgevir, indviklet i en del af et hestehegn pæl og det hele
pælen er 1,6 m og det hele vejer 4 kg - Det var et held at den kunne kaste geviret
 
Med venlig hilsen

Johannes Schultz

 
 
 
 

01/01
- og så på årets allersidste dag, masser af lys, sne, let frost og en fasankok der lettede og faldt som den skulle og blev apporteret til topkarakter.
Kan det så blive meget bedre at være jæger?

- og gør det så vel noget at man falder i søvn til dronningens nytårstale?
Godt nytår
Michael
 

28/09   Hej Michael.
Her kommer en lille jagthistorie fra Grønland, hvor jeg dette efterår er i praktik, som er den afsluttende del af min uddannelse til maskinmester. Jeg bor i Nuuk sammen med en anden praktikant, der dog ikke før har gået på jagt. Vi har fisket en del fra kysten ved Nuuk, men efter halvanden måned heroppe trængte jeg snart til at komme på jagt. Skæbnen ville, at vi en fredag på den lokale bar mødte en nordmand, som vi kendte fra den lokale lerduebane. Eigil, som han hedder, spurgte om vi ville med på jagt den kommende søndag, hvilket vi naturligvis takkede ja til. Søndag d. 26. sep. kl. 7.00 sejlede vi ud fra Nuuk og efter en times sejlads ind i Godthåbsfjorden, smed vi anker ved Nordlandet, hvor jagten skulle foregå. Vi gik et par timer i det kuperede terræn, hvor vi kun så en enkelt hare. Pludselig standsede Eigil og hævede sin salonriffel. Der sad en rype, ikke mere end et bøsseskud fra os. Jeg afsikrede min pumpgun og var klar hvis rypen skulle lette. Eigil sænkede riflen og sagde, at jeg skulle skyde den på jorden. Skik følge eller land fly, så jeg trykkede af og repeterede en ny patron i kammeret. Rypen lettede dog bare og fløj tilsyneladende uskadt. Skuddet lettede dog også en anden rype vi ikke havde set. Jeg trak op på den og skød, hvilket resulterede i mit første grønlandske stykke vildt. Jeg håber billedet beskriver mere end jeg kan med ord. Fyldt med ekstra energi og optimisme fortsatte vi jagten. Jeg fik dog ikke flere ryper på skudhold, men det lykkedes Eigil at skyde en rype og en hare med salonriflen. Så der var ingen prangende vildtparade, ej heller nogen store trofæer, men for mig er dette jagt når det er bedst!   Efter have brugt 9 skønne timer i den barske grønlandske natur, sejlede vi trætte hjem. På hjemvejen, så Eigil en sæl meget tæt på båden, men den dykkede og forsvandt inden vi fik ladt vores våben.
Knæk og bræk til Jer alle derhjemme. 
Christian Jørgensen
 
 


Farvel til en ven
Hvordan får man sagt farvel til en RIGTIG ven?  
Der er så mange gode minder som vælter frem i mit indre lige nu. Så mange at en bog nok kunne skrives. Det skal jeg dog undlade her, men lidt vil jeg dog fortælle.
Hvem var så den gode ven?.  En helt utrolig dejlig golden retriever ved navn Hugo.
Hugo, som var Bodils hund, blev venligst udlånt til mig, når Bendt og jeg, - eller jeg selv skulle på jagt og det har vi haft stor fornøjelse af. Jeg tænker specielt på de gange hvor vi har været på andetræk og det er mange, mange gange. Bare det at se ham lytte og skue ud i horisonten og indimellem kikke op på mig og ligesom med øjnene at fortælle : ”Peter nu må der gerne snart ske noget”.
Det kunne vi jo egentlig kun blive enige om, men hvis der ikke rigtig var gang i noget, var han også utrolig god til en vennesnak. Jeg kunne virkelig betro mig til ham om alverdens problemer og mysterier, han lyttede tålmodigt til og jeg kunne være sikker på at det blev mellem ham og mig.

NÅR der så kom ænder eller andet godt ude i horisonten, vidste han jo ALT om det og for at der nu også skulle blive noget at hente derude, så fik jeg lige det BLIK som sagde: ”Vær nu klar mand”.  Det prøvede jeg så på, og når der så var ram forbi, så trøstede vi hinanden med et dejligt kram. Hvis der var gevinst så var han en helt utrolig god apportør.
Hugo var en ualmindeligt selvstændig hund, som godt kunne gå egne veje med en stor portion stædighed,- og det var vi jo så to om. Så det var måske derfor, vi fik det utroligt nære forhold til hinanden.
Der er to mennesker der har det rigtig skidt lige nu, Bodil og Bendt som jo har haft ham fra hvalp. De måtte træffe det svære valg om aflivning, da Hugo var blevet alvorligt syg uden håb for helbredelse, og de gjorde så det, der var det eneste rigtige i den situation.
Jeg håber, de må komme over det og huske på deres gode oplevelser med ham.
En stor tak til Bodil og Bendt for de oplevelser, Hugo og jeg fik lov til at få sammen.
Kære Hugo, tak for alt. Vi ses derude engang.
Hilsen Peter
 
 
 
 
 
   
 
 
 
     
 
 
 
 
 
 
 
 
 
     
 

 

 Tilbage til startside