| |
|
J.K.F. Jagten den 5 december 2009 I Drejens.
|
|
|
|
Jagtleder Gunner Thrane
skriver:
Den første jagt under J.K.F. i Drejens forløb med
tilfredsstillende resultat, både hvad vildt og sikkerhed angår.
Vejret var ikke det bedste fra starten, men blev bedre op af dagen.
Terrænet skulle vi lige lære at kende, da det var første gang vi var
der. Der skal selvfølgelig laves lidt om på placering af skytter og
driverkæden fremover, men det mener jeg er småting.
Jagten var efter omstædighederne perfekt, og det var rart, at alle var
forstående, for det tog lidt længere tid inden alt var på plads, tak
for dette kære deltagere.
Der blev set en del vildt både råvildt, ræv, hare og snepper, så det
tegner godt til næste jagt på arealerne, man må sige at terrænet ikke
er så dårligt.
Vildtparaden blev holdt nede på Marina syd, hvor Gretha blæste for
vildtet, (tak fordi du kunne komme med så kort varsel), og auktionen
blev holdt. Derefter var der spisning inde ved Henning og hans
medhjælper, hvor alt var klart. Tak for det!
Tak til alle hjælpere og
deltagere,- uden jeres forståelse ville dagen ikke have forløbet så
godt som den gjorde.
Der blev nedlagt på jagten:
1 stk. råvildt ( bukkelam )
3 Ræve
2 harer
6 stk. vildt i 12 skud, det vil sige 2 skud pr. stk vildt, det er et
godt resultat.
Tillykke til de heldige jægere.
Med jægerhilsen.
Gunner Thrane |
|
|
| |
|
Anden JKF-jagt i Marielundskoven
14/11 2009 |
| |
|
Jagtleder Gunner Thrane skriver:
I rimeligt vejr, uden regn blev 50
år jubilæumsjagten i Marielundskoven, under det nye Jagtforeningernes
Kommunale Fællesråd afholdt, og som den sidste, da der ikke kan drives
jagt på nogle arealer, på grund af for meget aktivitet af andre
naturbrugere. Det er dog sådan at arealerne ud mod Bramdrup skovvej
stadig kan benyttes til ræve – kokke jagt.
Parolen blev givet, efter alle deltager havde vist jagttegn og betalt
for jagten. Derefter blev de delt op i to hold, så de skiftedes til at
gå igennem og stå for, de 6 såter vi skulle igennem.
Jeg må sige at jagten gik over al forventning, eftersom der var
jægere fra alle foreninger under J.K.F som ikke tidligere har
deltaget. Der blev vist stor forsigtighed fra jægernes side, så det
med sikkerhed var i sin skønneste orden, - bliv ved med dette.
Der blev set vildt i alle såter, med undtagelse af den sidste, som vi
ikke kom igennem, da der var blevet skudt et bukkelam i 4 såt af en
skytte, der gerne ville have hjælp til at brække det, så det tog lidt
længere tid, - men sådan noget skal der være tid til.
Jeg vil gerne sige alle jægere og
hjælpere tak for en god dag, og en speciel tak til Knud Erik Hansen
for opsætning og nedtagning af skilte, samt Henning Hansen og hans
hjælper for de gode gule ærter, og et veldækket bord.
På jagten blev der nedlagt 7
stykker vildt, og alt det der blev skudt til blev stort set leveret, med
undtagelse et skud til en skovdue.
Vildtparaden blev afholdt ved Marina Syd hos Kolding omegns
Strandjagtforening.
Skudt
vildt:
2 snepper.
2 stk. råvildt, ( buk og bukkelam )
1 ræv.
2 harer.
Med jægerhilsen
Gunner Thrane.
|
|
|
| |
|
Søndag d 8. november blev
der afholdt JKF-jagt i Lilballe.
Området er primært brak med spredt skovvækst og krat, og der er
tale om et utroligt kuperet terræn, nok fordi der er flyttet en del grus fra
stedet. De fem såter var omgivet af industrigrunde, og sammen med det
ret uplejede område gav det en spændende kulisse til jagten sammen med
det disede gråvejr. Regnen holdt sig gudskelov væk
Jagten blev afholdt som almindelig drivjagt og der var vævre spaniels
til at drive vildtet frem sammen med de jægere der dannede drev.
Der blev skudt en sneppe, 6 stykker råvildt (heriblandt en meget
abnorm buk, se billedet nedenfor), 7 fasankokke og 3 harer. Desuden så
vi en del snepper, som det var umuligt at få ram på, fordi terrænet
gav dem rig mulighed for at flyve i en højde hvor man ikke kan skyde
forsvarligt. Der var også ræve i området, vi så mindst 3 mikler, men
igen var sikkerheden grunden til at der ikke blev leveret nogen af
dem. Alt i alt må man sige at der er en stor bestandstæthed i området.
|

|
 |
Efter paraden blev der
holdt auktion over vildtet, inden der blev serveret varm mad i KAC´s
klubhus på Montagevej.
Alt i alt må man sige at der er tale om et meget flot tilbud til
kommunens jægere, og prisen på 100 kr. inklusive maden er utroligt
lav.
Vamdrup Jagtforening deltog med 6 mand.
Vi følger med og bringer nyt om de kommende jagter.
Hvis man vil læse mere om tilmelding til jagterne kan man
klikke her,
og desuden finde planen for de kommende jagter ved at
klikke her
Vi har stadige ledige pladser til jagterne 9/1, 10/1 og
16/1. Hvis man er interesseret kan man ringe til Michael på
75 53 43 52 /61 60 49 09 |
|